Automatiktekniker til vedligehold, fejlfinding og optimering
Automatiktekniker til vedligehold, fejlfinding og optimering
En verdensomspændende vision, som forbinder mennesker med teknologi
Kan du se dig selv arbejde i en virksomhed, hvor der er stort fokus på vores værdier: Kundefokus, Innovation, Teamwork og Kvalitet, så er du måske vores nye Automatiktekniker.
Vi søger en fagligt dygtig kollega, som ønsker at blive en del af vores sammentømrede serviceteam, bestående af to reparatører.
Din dagligdag vil være varierende og bl.a. omfatte
- Fejlfinding og reparation på automatiserede produktionsanlæg
- Service og vedligehold af CNC-maskiner, montagemaskiner og overfladebehandlingsanlæg
- El-teknisk fejlfinding, komponentudskiftning og optimering af maskinstyringer
- Arbejde med PLC-styringer, sensorer, motorer, frekvensomformere og signalfejl
- Forebyggende vedligehold og løbende forbedringer i samarbejde med produktionen
- Opgaver inden for mekanik, pneumatik og hydraulik
Vi forestiller os at du
- Er uddannet automatiktekniker, elektriker, industrielektriker, automationsteknolog eller har en tilsvarende teknisk baggrund
- Har erfaring med el-teknisk fejlfinding på produktionsudstyr og automatiserede anlæg
- Har kendskab til PLC-styringer og kan arbejde systematisk med fejlfinding i maskinstyringer
- Gerne har erfaring med hydraulik, pneumatik, motorstyringer, sensorer og frekvensomformere
- Har gerne erfaring med vedligeholdelsesprogrammer såsom PM5, Improve eller lignende
- Er omstillingsparat, serviceminded og kan lide at arbejde tæt sammen med produktionen og på tværs af afdelinger
- Trives med en hverdag, hvor der både er planlagte opgaver, akutte nedbrud og løbende forbedringer
- Har gerne minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed
- Er glad for at samarbejde, sparre med kollegaer og dele din tekniske viden
- Kan anvende Officepakken og er komfortabel med digitale vedligeholdelsessystemer
Om dig
Som person er du frisk, humoristisk og trives med en hverdag bestående af skiftende arbejdsområder i hele virksomheden.
Vi tilbyder
- Gode kollegaer, med høj anciennitet – fordi vi er glade for hinanden
- En flad organisation, hvor du kan byde ind og gøre en forskel
- Kantineordning, helbredssikring og arbejdstøj inkl. vask
- Personaleforening som tilrettelægger div. hyggelige sociale arrangementer
- Løn efter aftale og kvalifikationer
- 37 timers arbejdsuge ekskl. frokostpause, i tidsrummet 07.00 til 15.30
- Ansættelsesvilkår i overensstemmelse med DI´s overenskomst
Interesseret?
Er du interesseret i stillingen, kan du sende din ansøgning med CV via ansøgningsknappen nederst. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Head of Operations, Carsten Asp Svendsen på +45 3149 9214 / csvendsen@cabelcon.com.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.












